Overvejelser omkring valg af den rigtige finansiering

I Danmark er crowdfunding – herunder investeringscrowdfunding – reguleret af den eksisterende lovgivning. De væsentligste regler for de enkelte typer af crowdfunding er:

  • Donations crowdfunding: Skal anmeldes til Indsamlingsnævnet – gebyr 1.000 kr.. Regnskab skal revideres, hvis der indsamles over 50.000 kr. Det indsamlede beløb er skattepligtigt med mindre modtager er en humanitær/almennyttig organisation – forhåndsgodkendt af SKAT.
  • Reward crowdfunding: Betragtes i Danmark som internethandel – og reguleres dermed som enhver anden form for internethandel – også i skattemæssig/momsmæssig henseende. Vær opmærksom på overholdelse af reglerne omkring internethandel – herunder pligten til at levere/alternativt tilbagebetale pengene, hvis levering ikke kan gennemføres samt fortrydelsesret.
  • Peer-to-Peer låne crowdfunding: Platformen skal være godkendt som betalingsinstitut. Selve låneforholdet er sidestillet med enhver anden for udlån og lovgivningen regulerer dermed låntagers forpligtelser – og långivers rettigheder, såfremt låneforholdet misligholdes.
  • Investerings crowdfunding: Selve udbudet reguleres af prospektreglerne. Udbud op til hvad der svarer til 1 mill. euro er undtaget fra prospektpligt. Salget af aktier/obligationer er værdipapirhandel og kræver som minimum licens som fondsmægler. Endvidere skal der foretages identitetscheck af investor (kend din kunde) samt hvidvaskcheck og investor skal gennemføre en ”hensigtsmæssighedstest”, der bl.a. afdækker viden om samt erfaring med investering i unoterede papirer. Endelig skal reglerne om internethandel med finansielle produkter overholdes. Og sidst, men ikke mindst. Det er kun tilladt at udbyde kapitalandele til offentligheden i aktieselskaber (A/S), Partnerselskaber (P/S) og Kommanditselskaber (K/S) – med  andre ord: På crowdinvest.dk udbydes ikke Anpartsselskaber eller Iværksætterselskaber, Interessentskaber mv.

 

Øvrige overvejelser i forbindelse med kapitalfremskaffelse 

Det er vigtigt for den enkelte virksomhed at gøre sig klart, at Crowdfunding i sig selv blot er en proces/metode til at fremskaffe kapital. Det er derfor helt afgørende, at virksomheden inden den vælger hvilken metode til kapitalfremskaffelse, der skal anvendes, har gjort sig helt klart:

    • Hvor meget kapital er der behov for – og hvad koster det?
      Det er altid forbundet med omkostninger at rejse kapital. Og omkostningerne kan deles op i faste omkostninger og variable. De faste omkostninger er typisk honorarer til rådgivere og kapitalkilderne (f.eks. stiftelsesomkostninger ved banklån) samt lovgivningsbestemte som hvidvask og investoridentitetscheck. De variable omkostninger er typisk den provision, som kapitalformidleren beregner sig. Endelig målretter de enkelte kapitalkilder sig mod forskellige niveauer. Typisk vil enkeltpersoner kunne investere op til 0,5 mio. kr, Business Angels ligger i niveauet 0,5-5,0 mio. kr og venture fonde fra minimum 5 mio. kr og opefter.  Størrelse og fordeling på faste og variable omkostninger hænger sammen med kapitalbehovet. Og det giver sig selv, at ønsker man at rejse 0,5 mio. kr og anvender en model hvor der er faste omkostninger på 50.000 kr. og 7,5% provision, så bliver den samlede omkostning 87.500 kr eller 17,5% – hvilket er meget højt. Rejser man 2,0 mio. kr med samme fordeling bliver omkostningerne 200.000 kr. eller 10,0%, hvilket er mere på markedsniveau.Generelt skal man forvente at omkostninger til kapitalrejsning ikke kan holdes under 10% – og det inkluderer typisk kun omkostninger direkte relateret til kapitalrejsningen – ikke øvrige rådgivererhonorarer mv.

 

    • Hvilket stadie er virksomheden på – og hvad er den værd.
      Kapitalbehov og kapitalkilder hænger også sammen med hvilket stadie virksomheden er på. I England, som er Europa ́s mest udviklede marked indenfor crowdfunding, er gennemsnitsalderen for virksomheder, der har gennemført aktiecrowdfunding 3,2 år. Så denne form for finansiering er kun sjældent relevant for nystartede virksomheder.Baggrunden for at investeringscrowdfunding som oftest ikke er for opstartsvirksomheder, er at der typisk endnu ikke er historik og/eller et produkt på markedet som bevis for virksomhedens bæredygtighed. Endvidere vil virksomhedens værdi  – set med investors øjne – simpelthen være for lav og risikoen for at virksomheden aldrig vokser stor – eller i det hele taget overlever – er for lille. Derfor lykkes investeringscrowdfunding for den type virksomheder sjældent.Værdiansættelse af en virksomhed som er i en opstarts- eller vækstfase er ualmindelig vanskelig – og der er ofte væsentlig forskel på hvad virksomhedens stiftere/ledelse mener den er værd – og investorernes opfattelse.  Det er vigtigt her at have en dokumenteret tilgang til værdiansættelsen – se bla. vores guideline HER. Og husk på at blandt top 3 årsager til at investorer IKKE investerer i en virksomhed er en urealistisk (høj) værdiansættelse.

 

    • Forskellige typer af kapital
      De fleste forbinder kapital med egenkapital (typisk aktier) eller lånekapital (typisk alm. lån eller obligationslån). Men der findes en lang række andre kapitalkilder, som virksomheden også skal tage med i overvejelserne, og som ofte med fordel kan kombineres:1. Factoring og/eller salg af fakturaer: Har virksomheden omsætning og kreditværdige kunder kan dette ofte være en fordelagtigt måde at sikre likviditet på.
      2. Forudbetaling: Indenfor visse områder er det kutyme at der forudfaktureres ved ordreindgåelse – dels for at sikre likviditet dels for at minimere kreditrisiko.
      3. Reward crowdfunding: I realiteten forudbetaling af en vare/tjenesteydelse – er dermed en variant af forudbetaling.
      4. Leverandørkreditter: Øger likviditeten uden at der skal stilles sikkerhed. Aktiekapital og lånekapital

 

Aktiekapital og lånekapital er de former for finansiering, som investeringscrowdfunding faciliterer. Indledningsvis er det derfor vigtigt at man er opmærksom på de væsentlige forskelle mellem ansvarlig kapital (aktiekapital) og lånekapital.

Aktiekapital er efterstillet øvrige kreditorer – så aktionærer står sidst i rækken, når der skal udbetales fra virksomheden – enten løbende (dividende/udbytte) eller i tilfælde af en likvidation. Hvad enten denne er solvent eller insolvent (konkurs) – eller i en eventuel rekonstruktion.  Og dermed følger også at aktionærer intet retskrav har på tilbagebetaling af deres indskudte kapital – eller udbyttebetaling.

En aktionær ejer en del af virksomheden – og skal derfor naturligvis behandles som en medejer.

Lånekapital har et retskrav på tilbagebetaling og kravet vil være specificeret i lånebetingelserne og/eller fremgå af gældende lovgivning. Långiver kan starte tvangsinddrivelse ved manglende betaling hvilket i yderste konsekvens kan resultere i  rekonstruktion/konkurs. Endvidere skal bestyrelse og direktion altid tilrettelægge driften således at der er tilstrækkelige likvider til fremadrettet at sikre virksomhedens drift. Så med andre ord – man skal budgettere beløb til at betale renter og afdrag og en eventuel hovedstol, når den forfalder. For dermed at sikre, at der altid er likviditet/likvide aktiver til at betale gæld når den forfalder.

 

Aktiekapital:

[wpsm_comparison_table id=”4″ class=””]

 

Lånekapital:

[wpsm_comparison_table id=”5″ class=””]

 

Det kan for nogen virke uoverskueligt at skulle tage stilling til den rigtige kapitalisering af virksomheden. Men netop dette område er en af de vigtigste beslutninger både for virksomhedens daglige drift, men også for den fremtidige værdi – og mulighed for senere kapitaltilførsler. Så derfor kan eksterne rådgivere som advokat og revisor med fordel inddrages i beslutningsprocessen.