Crowdfunding kan deles op i 4 forskellige typer:

[wpsm_comparison_table id=”3″ class=””]

 

Investeringscrowdfunding (tidligere aktiecrowdfunding eller equitycrowdfunding)

Principielt er der ikke forskel på investeringscrowdfunding og enhver anden investering i værdipapirer. Det nye ligger i:

  • at transaktionen foregår på en digital platform hvorved transaktionsomkostningerne er minimale. Dermed er det nu muligt at acceptere meget små enkeltinvesteringer.
  • Den brede befolkning for adgang til en ny aktivklasse – unoterede aktioner og obligationer.
  • Mindre virksomheder får adgang til et nyt kapitalmarked – private investorer

 

Q&A  investeringscrowdfunding.

Q: Hvad er crowdfunding?

A: Crowdfunding kan defineres som kapitalrejsning fra ”crowden” – eller den brede befolkning. Egentligt er crowdfunding ikke et nyt koncept. I Danmark kender vi det  f.eks. fra andelsbevægelsen. En børnotering kan også betragtes som crowdfunding – men er fortrinsvis for store og etablerede virksomheder.

Q: Hvorfor er crowdfunding en god idé?

A: Crowdfunding er netværksbaseret kapitalrejsning muliggjort af internettet.  Ved hjælp af det netværk man allerede har eller etablerer f.eks. via sociale medier eller får adgang til på en crowdfunding platform rejser man kapital. Men i modsætning til f.eks. traditionelle børsnoteringer eller f.eks. kapital fra Innovationsmiljøerne og/eller bevillinger fra EU/ Innovationsfonden lader man ikke et udvalg af fagpersoner vurdere projektets egnethed. I stedet præsenteres virksomheden på en platform og man lader det være op til  venner, familie, kollegaer, kunder, leverandører, professionelle investorer og andre interesserede, som tilsammen repræsenterer crowdén,  om projektet skal have tilført den ønskede kapital.

Man tager med andre ord sagen i egen hånd og fører en kampagne for sin virksomhed, hvor alle interesserede kan hjælpe projektet på vej ved at investere små eller større beløb efter eget valg. Crowdfunding bliver dermed et alternativ og supplement til den traditionelle måde at rejse kapital på.

Q: Hvem har fordel af crowdfunding?

A: Både virksomheder og investorer har fordel af crowdfunding.

Virksomheder får adgang til hurtig og omkostningseffektiv kapitalrejsning. Ide´grundlaget kan præsenteres for et stort netværk af potentielle investorer – mens de traditionelle former for kapitalrejsning lader beslutningsmagten ligge hos et fåtal.

Hermed er antallet af investorer – og ikke den investering de hver især kommer med  – en god indikation af virksomhedens bæredygtighed.

Investorerne i form af helt almindelige mennesker får en hidtil uset adgang til at investere i virksomheder. Det kan være indenfor områder man har en særlig interesse eller indsigt i, det kan være virksomheder med særlige holdninger (miljøvenlige tiltag f.eks.), virksomheder hvor man kender folkene bag eller virksomheder i lokalområdet.

Da investeringsprocessen er digital er den langt mere omkostningseffektiv sammenlignet med de etablerede systemer. Dette muliggør små enkeltinvesteringer hvorved man kan sammensætte en portefølje med ejerandel i mange virksomheder – og dette øger muligheden for et positivt afkast.

Q: Crowdfunding globalt

A: På verdensplan blev der i 2015 rejst over $2,7 billioner (al crowdfunding, både donation og equity)  – en stigning på 81% i forhold til året før. Der er registreret 813 platforme – og nye kommer til hver dag. Det estimeres at der i 2016 vil blive rejst mere end $ 5,1 billioner.
(Kilde: http://www.reuters.com/article/2013/04/08/us-crowdfunding-data-idUSBRE9370QY20130408 )

Q: Crowdfunding i EU

A: I en EU rapport publiceret 3/5 2016 angives det, at der blev rejst 422 mio. euro til over 800 virksomheder i 2015. I England har platformen Crowdcube siden etableringen rejst mere end £ 150 millioner i mere end 400 virksomheder. Tilsvarende tegner crowdfunding sig i 2015 for 15,7 af al seed-finansiering i England.

Q: Er det ikke meget risikabelt at investere i virksomheder der søger kapital gennem crowdfunding?

A: Investering i opstart- og vækstvirksomheder vil altid være forbundet med højere risiko set i forholdt til store og etablerede virksomheder, som måske endda er børsnoterede. Men tilsvarende kan gevinstmulighederne være tilsvarende større.

Samtidig kan der investeres for så små beløb at investor har råd til at tabe det investerede uden at det har væsentlige privatøkonomiske konsekvenser.

Vores vision er at vi kan samle en bred del af befolkningen om investeringer i lovende nye virksomheder. Til gavn for investorerne, til gavn for arbejdspladserne og til gavn for hele Danmark.

Q: Hvad siger lovgivningen?

A: Crowdfunding via en (webbaseret) platform er reguleret som alle andre udbud til offentligheden af værdipapirer.

Erhvervs-og Vækstministeriet udgav i maj 2015 en samlet rapport om Crowdfunding i Danmark og konkluderer at det kan gennemføres indenfor rammerne af eksisterende lovgivning.

De væsentligste love som berører crowdfunding er:

Selskabsloven: Specifikt forbud i §1 stk. 3 som forbyder offentligt udbud af kapitalandele i anpartsselskaber. Dermed synes crowdfunding at være begrænset til kapitalandele i aktieselskaber, partnerselskaber og kommanditselskaber.

Forbrugeraftaleloven: Ud over at de generelle regler er det specifikt reglerne om fortrydelsesret ved internethandel.

Finansiel lovgivning:

– Undtagelser til prospektdirektivet. Udbud af værdipapirer til offentligheden begrænset til hvad der svarer til 1 million euro er undtaget fra prospektpligt.

– Investeringscrowdfunding er omfattet af §9 i lov om finansiel virksomhed (formidling af værdipapirer) og en crowdfunding platform skal som udgangspunkt drives af en virksomhed med tilladelse hertil – eksempelvis en Fondsmægler eller et pengeinstitut.

– Bekendtgørelse om investorbeskyttelse

– Hvidvaskloven

Yderligere information hos Finanstilsynet:

Børskontoret, Hanne Råe Larsen

Operationel  Risiko: Rikke Grunderslev-Schwartz

Forbrugerkontoret:Ulla Brøns Petersen

Q: Skal man betale skat af en gevinst på sin investering?

A:  Investering i aktier eller andre værdipapirer udbudt på en crowdfundingplatform adskiller sig skattemæssigt ikke fra enhver anden lignende investering. Gevinst er derfor som udgangspunkt skattepligtigt og der skal betales skat ud fra investors skattemæssige stilling.

Q: Kan man fratrække tab på sin investering?

A: Som ved gevinst på skat vil også tab på aktier og andre værdipapirer udbudt på en crowdfunding platform skattemæssigt ikke adskille sig fra andre lignende investeringer. Tab er derfor som udgangspunkt fradragsberettiget ud fra investors skattemæssige stilling.

Q: Er der ikke risiko for hvidvask?

A: Kapitalrejsning gennem en crowfunding platform er underlagt reglerne om hvidvask – helt på linie med alle andre finansielle transaktioner.

Q: Hvorfor har vi ikke set crowdfunding før nu?

A: Det har vi faktisk også. Andelsbevægelsen kan sidestilles med crowdfunding. Mange i et netværk med fælles interesse går sammen om at rejse kapital med det formål at løfte en opgave – og få et afkast.

IT-udviklingen har muliggjort digitalisering af den tidligere omkostningstunge investeringsproces. Da den nu er brugerdrevet er den utrolig omkostningseffektiv hvorved minimumsinvesteringen for den enkelte kan holdes på et meget lavt niveau.

Q: Hvem er på vej med investeringscrowdfunding i Danmark.

A: Ud over Crowdinvest ApS ser følgende ud til at være aktive:
Invesdor (www.invesdor.com) – crowdfundingplatform fokuseret på Norden. Aktiv med udbud i Sverige, Finland, Norge og UK.  Har passportet lokal fondsmæglerlicens ind i Danmark.

Q: Hvad mener pengeinstitutter, børsmæglere, VCér, Seed-miljøer og Business Angels om Crowdfunding?

A: Erfaringer fra udlandet viser at disse aktører ser crowdfunding som et godt supplement til deres ydelser. I Danmark har flere af Seed Capital´s porteføljeselskaber således suppleret dansk finansiering med midler fra både boomerang og Kickstarter.

Q: Hvem bør overveje investering i crowdfunding?

A: Crowdfunding er for dem, der synes at det er spændende med iværksætteri og vækst og som gerne vil hjælpe nye virksomheder på vej – og med muligheden for at tjene penge på det.

Q: Hvem kan jeg ellers søge information hos omkring finansiering af opstarts- og vækstvirksomheder?

A: Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark, Formand: Lars Stigel  87 34 58 95
Seed Capital: Ulla Brockenhuus-Schack  20828374
DVCA: Jannick Nytoft 2711 2073
Accelerace: Christian Hoffmann 2445 2825
Dansk Iværksætterforening: Christian Walther 40747093
Vækstfonden

Q&A  Crowdinvest.dk

Q: Hvad er Crowinvest.dk?

A. Crowdinvest er baseret på Danmarks største rewardbaserede crowdfundingplatform, Booomerang.dk

Q: Hvem er Crowdinvest ApS, hvem ejer/står bag?

A: Crowdinvest ejes af:

Michael Eis – grundlægger af booomerang.dk og Dansk Crowdfunding Forening (p.t. næstformand)

Søren Stenderup. Bestyrelsesmedlem Dansk Crowdfunding Forening

Adv. Søren Brinkmann, Brinkmann Kronborg Henriksen advokatpartnerselskab

Crowdinvest ApS
Kvæsthusgade 5c, 4
1251 København K
Tel.: 70205252
Mail.: kontakt@crowdinvest.dk
www.crowdinvest.dk
CVR: 37518840

Q: Hvorfor har I skabt Crowdinvest?

A: Vi har skabt Crowdinvest ud fra en vision om at skaffe kapital til underskoven af danske opstarts- og vækstvirksomheder – til gavn for beskæftigelse og udvikling i det danske samfund.
Det er vores ambition at skaffe finansiering til danske virksomheder ikke alene i Danmark – men også øvrige lande, hvor Crowdinvest etablerer sig.

Q: Hvornår kan man investere?

A: Vi er sådan set klar. Udbuddet af virksomheder kan ses på vores hjemmeside www.crowdinvest.dk.

Q: Har I myndighedsgodkendelse?

A: Crowdinvest arbejder sammen med Merkur Andelskasse, som varetager selve værdipapirformidlingen. Investorernes midler placeres på klientkonto hos BKH Advokatpartnerselskab. Crowdinvest ApS er registrerede i Finanstilsynets hvidvaskregister.

Q: Er aktiecrowdfunding lovligt?

A: Det er naturligvis lovligt at skaffe kapital ved at sælge aktier. Forskellige typer af udbud kan være underlagt et eller flere regelsæt i lovgivningen. Crowdinvest ApS vil til enhver tid overholde gældende lovgivning.

Q: Hvad mener myndighederne – eksempelvis Finanstilsynet og forbrugerombudsmanden.

A: Myndighederne har taget stilling til regulering af investeringscrowdfudning i den rapport, som Erhvervs-og Vækstministeriet publicerede i Maj 2015.

Q: Hvorfor tror I at I kan rejse penge til virksomheder – det ser jo ud til at være svært nok i forvejen?

A: Der er masser af penge i Danmark – opsparingen har aldrig været større. Men vi skal have pengene ud og arbejde.

Ifølge Danmarks Nationalbank var danskernes samlede indestående i bankerne på 844 mia. kr. i juli 2013. Et niveau, der sammenlignet med før krisen viser, at danskerne har markant flere penge på deres bankkonti i dag. Siden 2008 er den samlede opsparing således steget med omkring 165 mia. kr.(Link til Kilde).

Crowdinvest tilbyder investering af små beløb – og med et stort netværk af potentielle investorer kan det samlet blive til anseelige beløb. I en mindre enkeltinvestering kan investor tillade sig en mere risikobetonet holdning set i forhold til en investering hvor tab kan have væsentlige privatøkonomiske konsekvenser.

Q: Hvordan værdisætter i virksomhederne?

A: Som udgangspunkt er det virksomheden selv der bestemmer værdien – og dermed hvor stor andel af virksomhedens aktier den vil sælge for et givent beløb.

Men der findes anerkendte metoder til at værdisætte virksomheder f.eks. ud fra deres nuværende eller kommende omsætning og/eller overskud mv. I tillæg ved vi hvilket niveau typiske start-ups, som modtager seed-financiering, værdisættes til.

Det er jo ultimativt crowden, der bestemmer om en virksomhed skal have finansiering på de vilkår den ønsker.

Q: Hvordan kan investorer være sikre på, at de selskaber I udbyder er reelle selskaber, som vil anvende de rejste midler korrekt?

A: Vi sikrer at virksomheder fremlægger forretningsplan,  vedtægter og budgetter og at den planlagte anvendelse af de rejste midler er afspejlet heri.  Vores advokat undersøger at alle formelle krav omkring udbudet er opfyldte inden virksomheden får udbetalt det rejste beløb. Som i enhver anden virksomhed har ledelsen og bestyrelsen ansvaret for den daglige drift. Er man som investor utilfreds må man gøre sin indflydelse gældende på generalforsamlingen.

Q: Hvordan kan en investor tjene penge på sin investering?

A: Investering i aktier kan give et afkast i form af løbende dividende eller et salg af kapitalandelen til en anden investor. Obligationer vil give en rente og senest ved udløb betales hovedstolen.

Q: Hvordan kommer man ud af sin aktieinvestering?

A: Man kommer ud af sin investering ved at sælge sin aktie.

Typisk bliver en virksomhed solgt til en større virksomhed eller i forbindelse med en konsolidering af en branche. Her vil de eksisterende aktionærer ofte blive købt ud. Alternativt kan en virksomhed blive børsnoteret, hvorved der er etableret en platform for handel.

I den forretningsplan, som virksomheder skal præsentere for at blive optaget på crowdinvest platformen vil exit muligheder fremgå.

Q: Kan man få en bestyrelsespost i den/de virksomheder man investerer i?

A: Generalforsamlingen vælger bestyrelsen – og bestyrelsen ansætter direktionen. Såfremt man har ønske om en bestyrelsespost må man fremsætte sit kandidatur på generalforsamlingen – og se om man kan få stemmer nok til at blive valgt.

Q: Hvor længe binder man sine penge?

A: Man har bundet sine penge indtil man har solgt sin aktie og/eller har modtaget så meget i udbytte/dividende at det overstiger den oprindelige investering. Er der tale om obligationer er der fastsat en løbetid.. Køb af aktier i unoterede virksomheder skal ses som en investering med lang tidshorisont.

Q: Hvordan rådgiver Crowinvest potentielle investorer?

A: Crowinvest yder på ingen måde investeringsrådgivning. Vores platform er konceptuelt et kontakt-site/markedsplads hvor virksomheder og potentielle investorer møder hinanden. Crowdinvest platformen har sat denne proces i system hvilket giver en betydelig omkostningseffektivitet og transparens i udbud set i forhold til traditionel kapitalrejsning/formidling.

Q: Hvordan udvælger/godkender Crowdinvest virksomheder?

A: Alle lovlige virksomheder, der opfylder Crowdinvest’s krav til informationsmateriale, kan i princippet blive optaget på platformen.

Q: Hvorfor skal en virksomhed vælge Crowdinvest?

A: Når en virksomhed skal rejse kapital bliver den målt og vejet på økonomi – mens andre værdier som eksempelvis miljøvenlighed, position i lokalsamfundet etc. bliver vægtet på en anden måde. I processen skal den også vurderes af ”gatekeepers” og smagsdommere. Det er ofte en langvarigt og omkostningstungt. Eksponeringen på Crowdinvest er en eksponering overfor en bred kreds af investorer, crowdén – og crowdén tager beslutningen om hvorvidt projektet skal støttes med en investering. Samtidig minimerer den digitale proces virksomhedernes omkostninger og maksimerer dermed det beløb virksomhederne får udbetalt.

Q: Hvorfor skal en investor investere gennem Crowdinvest?

A: Traditionelt har almindelige mennesker kun haft  adgang til at investere i børsnoterede virksomheder og disse vurderes ofte udelukkende på deres økonomiske afkast. Men i stigende grad fravælger folk det højeste afkast til fordel for andre værdier – for eksempel miljø. Crowdinvest giver nu almindelige mennesker mulighed for at investere i en lang række nye virksomheder – altdå en helt ny aktivklasse. Det er uden omkostninger for investor og den digitale proces minimerer virksomhedernes omkostninger og maksimerer dermed det beløb virksomhederne får udbetalt.

Q: Lokker i ikke uvidende investorer til at sætte penge i noget de ikke kan overskue?

A: Inden man får adgang til virksomhedernes udbudsmateriale skal man have bestået en såkaldt hensigtsmæssighedstest (MiFid). Det er en bestemmelse alle værdipapirhandelere er underlagt – dermed også banker og fondsmæglere. Hensigtsmæssighedstesten skal afdække om potentielle investorer har tilstrækkelig viden og forudsætninger.

Q: Hvad koster det investorerne at investere gennem Crowdinvest?

A: Der er ikke forbundet med nogen omkostninger for investor at investere gennem Crowdinvest. Ingen fradrag, ingen gebyrer, og intet med småt!

Q: Hvad koster det virksomhederne at rejse kapital gennem Crowdinvest?

A: Virksomheden betaler Crowdinvest et optagelsesgebyr på 25.000 kr excl. moms – og hertil et succesfee på 7,5% af det rejste beløb. Hertil kommer virksomhedens omkostninger til rådgivere – typisk advokat og revisor.

Q: Hvad sker der med min investering?

A: Alle midler indbetales på en advokat´s klientkonto. Ved tegningsperiodens udløb undersøger advokaten om betingelserne for udbudet er opfyldte – herunder bl.a. at minimum tegning er opnået indenfor tegningsperioden. Først herefter kan virksomheden få udbetalt den rejste kapital.

Q: Hvad nu hvis virksomheden ikke når i mål med kapitaltilførslen – eller i øvrigt ikke opfylder udbudets betingelser.

A: I det tilfælde at en virksomhed ikke opnår minimum tegning eller i øvrigt ikke opfylder betingelserne får investorer ubeskåret alle deres penge retur. Det forhold at pengene er indbetalt til en klientkonto er investors sikkerhed for at de kan returneres hurtigt og ubeskåret.

Q: Hvad er minimum tegning?

A: 1.000,00 kr.

Q: Hvad er maksimum tegning?

A: I princippet kan en enkelt investor tegne sig for hele det udbudte antal aktier. Regler for det konkrete udbud fremgår af tegningsdokumentere

Q: Er der ikke krav om et godkendt prospekt?

A: Alle udbud er som udgangspunkt maksimeret til hvad der svarer til 1 million euro – eller mindre. Dermed falder udbudet ind under prospektbekendtgørelsens undtagelsesbestemmelser – det kræver med andre ord ikke et godkendt prospekt.

Q: Hvordan sikrer investorerne sig mod udtynding/udvanding af deres ejerandel?

A: Såfremt et selskab beslutter at udbyde flere kapitalandele på et eller flere senere udbud vil eksisterende aktionærer som hovedregel blive tilbudt at tegne aktier – det reguleres af vedtægterne. Såfremt en eksisterende investor vælger ikke at bidrage med yderligere kapital er resultatet udtynding af ejerandelen.  Sådan er det for alle aktieselskaber.

Q: Har investorerne indflydelse på driften af den virksomhed, de investerer i?

A: Når man investerer i et aktieselskab har man indflydelse i forhold til sin andel og de stemmer den giver.

Q: Er der nogen virksomheder I ikke vil rejse kapital til?

A: I princippet stiller vi Crowdinvest platformen til rådighed for alle lovlige virksomheder som opfylder vore krav. Vi mener ikke at det tilkommer os at være gatekeepers eller smagsdommere. Crowden bestemmer – det er hele ånden i crowdfunding.

Q: Hvorfor ikke bare investere gennem de traditionelle kanaler som man plejer ?

A: De traditionelle kanaler, pengeinstitutter og Fondsmæglere, formidler typisk investeringer i børsnoterede aktier, obligationer samt deres egne investeringsforeninger. Der er færre end 200 virksomheder på Københavns Fondsbørs hvilket reducerer valgmuligheder væsentligt. For den aktive investor som ønsker en bred sammensætning i sin portefølje er køb af unoterede aktier gennem Crowdinvest platformen en ny mulighed. Da minimum tegning starter ved 1.000 kr er der også mulighed for at anlægge en anden holdning til risiko idet tab på den enkelte aktie tilsvarende kan minimeres.

Q: Hvordan vil virksomhederne håndtere et stort antal aktionærer, f.eks. 200 eller 1.000?

A: Selskabsloven pålægger virksomheder at føre register over aktionærer (aktiebog) – og der findes omkostningseffektive webbaserede platforme der klarer dette gennem aktionærernes selvbetjening. Arbejdsbyrde med opdatering er dermed i stort omfang lagt ud til aktionærerne.

I tillæg tillader selskabslovgivningen i en lang række EU-lande, herunder Danmark, at al kommunikation med aktionærer vedtægtsbestemt kan gennemføres elektronisk –herunder også generalforsamlinger. Hermed er omkostninger og arbejde med at håndtere et større antal aktionærer minimeret.

Q: Hvordan kommer man i gang med at rejse kapital på Crowdinvest platformen hvis man står og har en god ide´ ?

A: Man starter med at læse hvilke krav vi stiller til oplysninger, som virksomheden skal komme med – de er på hjemmesiden.

Mener man så stadig at Crowdinvest er en mulig vej til kapitalrejsning skal man tage en indledende samtale med os – og meget gerne inddrage virksomhedens eksisterende rådgivere i denne, typisk advokat og revisor.

Man skal gøre sig helt klart om virksomheden er parat til at modtage kapital fra ukendte investorer – mod at afgive en kapitalandel. For aktionærer er ejere – og skal behandles som ejere.

Der er altid fordele og ulemper ved at modtage kapital fra investorer og kun virksomheden selv kan afgøre hvad der er rigtigt.

Og man skal huske, at når man går til offentligheden med sit udbud – ja så får man også folkets dom over sin virksomhed – på godt og på ondt.

Q: Hvor kan jeg som investor eller som virksomhed få mere at vide?

A: Her på crowdinvest.dk