Overvejelser omkring valg af den rigtige finansiering

I Danmark er crowdfunding – herunder investeringscrowdfunding – reguleret af den eksisterende lovgivning. De væsentligste regler for de enkelte typer af crowdfunding er:

  • Donation: Skal anmeldes til Indsamlingsnævnet – gebyr kr. 1.000. Regnskab skal revideres, hvis der indsamles over kr. 50.000. Det indsamlede beløb er skattepligtigt, mm. modtager er en humanitær/almennyttig organisation, som er forhåndsgodkendt af SKAT.
  • Reward: Betragtes i Danmark som internethandel – og reguleres dermed som enhver anden form for internethandel – også i skattemæssig/momsmæssig henseende. Vær opmærksom på overholdelse af reglerne omkring internethandel – herunder pligten til at levere/alternativt tilbagebetale pengene, hvis levering ikke kan gennemføres samt fortrydelsesret.
  • Peer-to-Peer lending: Platformen skal være godkendt som betalingsinstitut. Selve låneforholdet er sidestillet med enhver anden form for udlån, og lovgivningen regulerer dermed låntagers forpligtelser – og långivers rettigheder, såfremt låneforholdet misligholdes.
  • Investering: Selve udbudet reguleres af prospektreglerne. Udbud rettet mod offentligheden op til hvad der svarer til 1 mio. euro er undtaget fra prospektpligt. Salget af aktier/obligationer er værdipapirhandel og kræver licens som fondsmægler eller bank. Endvidere skal der foretages identitetstjek af investor (kend din kunde) samt hvidvasktjek, og investor skal gennemføre en ”hensigtsmæssighedstest”, der bl.a. afdækker viden om – samt erfaring med – investering i unoterede papirer. Endelig skal reglerne om internethandel med finansielle produkter overholdes. Og sidst, men ikke mindst, det er kun tilladt at udbyde kapitalandele til offentligheden i aktiselskaber (A/S) og Partnerselskaber (P/S) eller Kommanditselskaber (K/S) – m.a.o. på Crowdinvest.dk udbydes ikke anpartsselskaber, iværksætterselskaber, interessentskaber o.lign..

Øvrige overvejelser i forbindelse med kapitalfremskaffelse

Det er vigtigt for den enkelte virksomhed at gøre sig klart, at Crowdfunding i sig selv blot er en proces/metode til at fremskaffe kapital. Det er derfor helt afgørende, at virksomheden – inden den vælger metoden til kapitalfremskaffelse, der skal anvendes – har gjort sig følgende helt klart:

  1. Hvor meget kapital er der behov for – og hvad koster det?
    Det er altid forbundet med omkostninger at rejse kapital. Og omkostningerne kan deles op i faste og variable omkostninger. De faste omkostninger er typisk honorarer til rådgivere og kapitalkilder (fx stiftelsesomkostninger ved banklån) samt lovgivningsbestemte som hvidvask- og investoridentitetstjek. De variable omkostninger er typisk den provision, som kapitalformidleren beregner sig. Endelig målretter de enkelte kapitalkilder sig mod forskellige niveauer. Typisk vil enkeltpersoner kunne investere op til kr. 0,5 mio., Business Angels ligger i niveauet kr. 0,5-5,0 mio. og venture fonde fra minimum kr. 5 mio. og opefter. Størrelse og fordeling på faste og variable omkostninger hænger sammen med kapitalbehovet. Og det giver sig selv, at ønsker man at rejse kr. 0,5 mio. og anvender en model, hvor der er faste omkostninger på kr. 50.000 og 7,5 % provision, så bliver den samlede omkostning kr. 87.500 eller 17,5 % – hvilket er meget højt. Rejser man kr. 2,0 mio. med samme fordeling, bliver omkostningerne kr. 200.000 eller 10,0 %, hvilket er mere på markedsniveau. Generelt skal man forvente, at omkostninger til kapitalrejsning ikke kan holdes under 10 % – og det inkluderer typisk kun omkostninger direkte relateret til kapitalrejsningen – og ikke øvrige rådgiverhonorarer mv. .
  2. Hvilket stadie er virksomheden på – og hvad er den værd?
    Kapitalbehov og kapitalkilder hænger også sammen med, hvilket stadie virksomheden er på. I England, som er Europa ́s mest udviklede marked indenfor crowdfunding, er gennemsnitsalderen for virksomheder, der har gennemført aktiecrowdfunding 3,2 år. Så denne form for finansiering er kun sjældent relevant for nystartede virksomheder.Baggrunden for, at investeringscrowdfunding oftest ikke er for opstartsvirksomheder, er, at der typisk endnu ikke er historik og/eller et produkt på markedet som bevis for virksomhedens bæredygtighed. Endvidere vil virksomhedens værdi – set med investors øjne – simpelthen være for lav, og risikoen for at virksomheden aldrig vokser sig stor – eller i det hele taget overlever – er for lille. Derfor lykkes investeringscrowdfunding for den type virksomheder sjældent.Værdiansættelse af en virksomhed, som er i en opstarts- eller vækstfase, er ualmindelig vanskelig –og der er ofte væsentlig forskel på, hvad virksomhedens stiftere/ledelse mener, den er værd – og investorernes opfattelse. Det er vigtigt her at have en dokumenteret tilgang til værdiansættelsen – se bl.a. vores guideline HER. Og husk på! En af de 3 væsentligste årsager – til at investorer IKKE investerer i en virksomhed – er en urealistisk (høj) værdiansættelse

Forskellige typer af kapital
De fleste forbinder kapital med ansvarlig kapital (aktier) eller lånekapital (typisk alm. lån eller obligationslån). Men der findes også en lang række andre kapitalkilder, som virksomheden skal tage med i overvejelserne, og som ofte med fordel kan kombineres.

– Factoring og/eller salg af fakturaer: Har virksomheden omsætning og kreditværdige kunder, kan dette ofte være en fordelagtig måde at sikre likviditet på.
– Forudbetaling: Indenfor visse områder er det kutyme, at der forudfaktureres ved ordreindgåelse – dels for at sikre likviditet dels for at minimere kreditrisiko.
– Reward crowdfunding: I realiteten forudbetaling af en vare/tjenesteydelse – som dermed er en variant af forudbetaling.
– Leverandørkreditter: Øger likviditeten uden at der skal stilles sikkerhed
– ”soft money”. Støtte fra. f.eks. Innovationsfonden eller EU programmer mv. (Eurostars, Horizon 2020)

 

Aktiekapital og lånekapital gennem obligationsudstedelse er de former for finansiering, som investeringscrowdfunding faciliterer.

Indledningsvis er det vigtigt, at man er opmærksom på de væsentlige forskelle mellem ansvarlig kapital (aktiekapital) og lånekapital.

 

Aktiekapital er efterstillet øvrige kreditorer – så aktionærer står sidst i rækken, når der skal udbetales fra virksomheden – enten løbende (dividende/udbytte) eller i tilfælde af en likvidation – hvad enten denne er solvent eller insolvent (konkurs) eller i en eventuel rekonstruktion. Og dermed følger også, at aktionærer ikke har noget retskrav på tilbagebetaling af deres indskudte kapital – eller udbyttebetaling.

 

Men en aktionær ejer en del af virksomheden – og skal derfor naturligvis behandles som en medejer.

 

Lånekapital har et retskrav på tilbagebetaling, og kravet vil være specificeret i lånebetingelserne og/eller fremgå af gældende lovgivning. Långiver kan starte tvangsinddrivelse af manglende betalinger, hvilket i yderste konsekvens kan resultere i rekonstruktion/konkurs. Endvidere skal bestyrelse og direktion altid tilrettelægge driften således, at der er tilstrækkelige likvider til fremadrettet at sikre virksomhedens drift. Så med andre ord – man skal budgettere beløb til at betale renter og afdrag og en evt. hovedstol, når den forfalder –og dermed sikre, at der altid er likviditet/likvide aktiver til at betale gæld, når den forfalder.

 

Aktiekapital:

Skærmbillede 2016-05-24 kl. 09.43.10

Lånekapital:
Skærmbillede 2016-05-24 kl. 09.41.52

 

Det kan for nogen virke uoverskueligt at skulle tage stilling til den rigtige kapitalisering af virksomheden. Men netop dette område er en af de vigtigste beslutninger – både for virksomhedens daglige drift, men også for den fremtidige værdi – og mulighed for senere kapitaltilførsler. Så derfor kan eksterne rådgivere som advokat og revisor med fordel inddrages i beslutningsprocessen.