Risici

Enhver investering indebærer  risiko for, at den investerede kapital kan blive helt eller delvist tabt. At en virksomhed vælger at rejse kapital gennem crowdfunding ændrer ikke på dette grundlæggende forhold. Og risici er større i opstart- og vækstvirksomheder sammenholdt med etablerede og måske børsnoterede virksomheder.

Blandt de risici, som investorer bør fokusere på, er:

  1. Virksomheden kan blive nødlidende og komme under rekonstruktion eller gå konkurs eller udvikler sig ikke på en måde, som muliggør afkast.
    I disse tilfælde er der høj sandsynlighed for at den investerede kapital er tabt helt eller delvist. Aktiekapital kaldes også ansvarlig kapital hvilket medfører, at alle andre tilgodehavender skal dækkes inden der bliver noget til aktionærerne. Dvs. at kreditorerne, typisk medarbejderlønninger, SKAT, leverandører, långivere, herunder banklån og obligationslån mv. først skal have deres tilgodehavender.  Aktionærerne står dermed bagest i køen –  og ofte er der ikke noget tilbage. Nogle gange kan det være aftalt at en bestemt gruppe aktier har præference frem for andre aktier i tilfælde af en konkurs. Det kaldes likvidationspræference, og det vil fremgå af vedtægterne hvis dette er tilfældet.

Virksomhedens ledelse samt eventuelle formidlere af salget af aktierne har heller ingen pligt til at erstatte aktionærernes tab.

  1. Ingen udbetaling af dividende   Der er ingen sikkerhed for, at virksomheden udlodder dividende (udbytte), idet ledelsen måske vil foretrække at reinvestere kapital i yderligere vækst og/eller konsolidering. Sædvanligvis udbetaler opstarts- og vækstvirksomheder ikke dividende.                                                                                                                                                          
  2. Virksomheden udvikler sig, men din investering forbliver illikvid
    I dette scenarie vil din investering være fastlåst i virksomheden i en længere periode – ofte adskillige år. Er du i en situation, hvor du har brug for kapital eller blot ønsker at få din investerede kapital tilbage, kan du ikke påregne at kunne opnå dette ved at sælge dine aktier eller obligationer, for det kan være vanskeligt at finde en køber. Et værdipapir, der således ikke hurtigt kan sælges kaldes et ikke-likvidt eller illikvidt værdipapir.  Og virksomheden eller dens ledelse er ikke forpligtet til at købe dine aktier tilbage.
  1. Din ejerandel bliver udtyndet (dilution)
    Hvis virksomheden efterfølgende har behov for at rejse yderligere kapital ved en eller flere finansieringsrunder (hvilket er tilfældet for de fleste opstarts- og vækstvirksomheder), vil den procentandel, du ejer af virksomheden, blive reduceret – med mindre du selv investerer yderligere. Dette kaldes for udtynding eller “dilution “. Udtynding behøver i sig selv ikke at være en negativ situation, men det er en risikofaktor, som man bør have fokus på.

 

Spredning (Diversificering)

Med henblik på at minimere risici ved investering vil de fleste investorer sprede investeringer hen over brancher og virksomhedernes udviklingsstadie. Dette kaldes opbygning af en  portefølje. Mange opstartsvirksomheder overlever ikke på lang sigt, og mange vækstvirksomheder kan ikke opretholde vækstraterne. Ved at etablere en portefølje øges sandsynligheden for at de succesfulde virksomheder mere end kompenserer for tab og/eller dårlige resultater i de øvrige virksomheder, hvorved den samlede investering giver et positivt afkast. Opbygning af en portefølje er dog ikke i sig selv en sikkerhed for positive afkast – men det øger sandsynligheden.

En nyligt offentliggjort rapport (September 2016) som analyserer samtlige investeringer på den Engelske platform Seedrs viser at investorer der har en portefølje på mere end 20 virksomheder outperformer de øvrige investorer.

Data fra England (AltFi Data Limited: Where are they now! November 2015) viser, at langt færre crowdfundede virksomheder set i f.t. gennemsnittet bliver nødlidende.

En af de store fordele ved Crowdinvest.dk platformen er netop muligheden for at kunne opbygge en portefølje. Minimum investering starter typisk ved kr. 1.000,-  og der vil over tiden være adgang til at investere i en række virksomheder på tværs af udviklingsstadie og branche.

 

Før investeringen

Hvem kan investere?

Alle myndige personer i Danmark kan oprette sig som medlem på Crowdinvest.dk.

Som Crowdinvest.dk medlem får du adgang til alle detaljer for den enkelte virksomheds præsentation af sit udbud – også kaldet pitch – fx omfattende ideén bag virksomheden, markedet, teamet, budgetter, evt. incitamenter til investorer – og endelig hvordan virksomheden forventer at skabe et afkast for investorerne. Det sidste kaldes ofte virksomhedens exit-planer.

Du kan endvidere via et chatforum kommunikere direkte med virksomhederne og deres ledelse – og andre medlemmer.

Det første skridt er at registrere dig som medlem. For bl.a. at kunne overholde lovgivningen har vi brug for at vide, hvem du er. Vi har også brug for at vide lidt om din erfaring med investeringer og din viden om de forskellige værdipapirers kendetegn, hvor ofte du investerer og din uddannelsesmæssige/jobmæssige baggrund. Dette kaldes kend-din-kunde oplysninger og ”hensigtsmæssighedstest”. Du kan klikke på ordene og læse mere.

Når disse formelle ting er på plads, kan du se alle detaljer på de enkelte virksomheds pitch – og du er forhåndsgodkendt til at investere.

Du kan gennemføre en investering gennem almindelig bankoverførsel fra din netbank.

Din investering overføres i første omgang til vores advokats klientkonto, og dér bliver pengene indtil advokaten har sikret sig, at alle udbuddets betingelser er opfyldte.

Du har altid 2 ugers fortrydelsesret som sikrer at du kan få dine penge igen uden fradrag – og du behøver ikke oplyse eller begrunde årsagen til at fortryde.

Kendskab til virksomhederne (Due Diligence)

Crowdinvest ApS er registreret i Finanstilsynets  Hvidvaskregister og skal som følge heraf gennemføre “Kend-din Kunde” aktiviteterne mv.  I tillæg indhenter vi information for alle virksomheder i form af vedtægter og ejerforhold – herunder ”reelle” ejere eller personer, der på anden måde kontrollerer virksomheden. Dette gælder alle personer registreret i relation til virksomheden – herunder ledelse samt bestyrelse, som desuden skal aflevere en straffeattest. Endvidere skal virksomheden dokumentere alle faktuelle udsagn ved at refere til kilder. Vores mål med disse baggrundstjek er at sikre, at vi markedsfører virksomheder, hvor ledelse og bestyrelse har den fornødne integritet. Såfremt vi ikke mener, at denne proces forløber tilfredsstillende og/eller der er oplysninger, vi ikke kan få adgang til, forbeholder vi os retten til ikke at optage virksomheden på platformen.

Hvad får jeg for min investering?

Når du investerer i aktier – optaget på Crowdinvest.dk platformen – køber du en andel af virksomheden. Aktierne kan være opdelt i forskellige klasser alt efter, hvilke rettigheder de har – typisk stemmeret og likvidationspræferencer. Dette fremgår af vedtægterne, men vil også fremgå af virksomhedens pitch.

Investerer du i obligationer yder du et lån til virksomheden. Virksomheden skal betale den pålydende rente og afdrage på gælden i henhold til obligationens bestemmelser.

Endelig kan der være virksomheder, der ønsker at udstede konvertible obligationer.  Det er en blanding af en aktie og en obligation og du kan se flere detaljer nedenfor.

Vær opmærksom på at obligationslån ikke kan sidestilles med banklån og der er derfor ikke en indskydergaranti, der dækker eventuelle tab.

Kan Crowdinvest.dk rådgive mig om, hvad jeg skal investere i?

Det korte svar er nej. Crowdinvest.dk gennemfører en due diligence, hvor vi sikrer, at virksomhedens  faktuelle oplysninger er i overensstemmelse med de faktisk forhold. Men Crowdinvest.dk forholder sig ikke til 1) om det er en god virksomhed eller 2) om den har en holdbar forretningsmodel osv. og yder bl.a. på den baggrund ingen form for investeringsrådgivning. Vi etablerer et vist kvalitetsniveau med de krav vi stiller til virksomhederne mht. de oplysninger, der skal stilles til rådighed, for at investorer kan danne sig et informeret investeringsgrundlag. Endvidere vil vi ikke optage projekter på platformen, som ikke er lovlige – eller som vi finder har et uetisk forretningsgrundlag. Tilsvarende forebeholder vi os ret til at afvise virksomheder uden yderligere begrundelse eller virksomheder, hvor vi vurderer, at crowdfunding ikke vil være en reel mulighed for virksomhedens kapitalrejsning.

Værdipapirers kendetegn!

Aktier:

En aktie er en ejerandel i en virksomhed organiseret som et aktieselskab. Ejer man alle aktierne, så ejer man også hele virksomheden.

Som medejer af virksomheden har du stemmeret ud fra din ejerandel i henhold til vedtægterne og kan møde på generalforsamlinger – og får samtidig tilsendt selskabets årsregnskaber.

Afkast

Den sædvanlige måde at opnå afkast på en unoteret aktie er ved at sælge sine aktier for en højere pris end anskaffelsesprisen. Der er ikke etableret et offentligt reguleret marked for unoterede aktier, også kaldet et sekundært marked, og derved kan det være vanskeligt at finde en køber. Dermed er der tale om en ikke-likvid investering. Typisk vil et aktiesalg kun kunne lade sig gøre, såfremt virksomheden opnår en størrelse, hvor det bliver relevant at notere den på en børs – men dette sker for de færreste. Hovedreglen er, at virksomheden bliver opkøbt af en større virksomhed – eller at ledelsen ønsker at overtage kontrollen gennem et såkaldt management buy-out, dvs. køber aktierne af de øvrige aktionærer.

Der er allerede nu eksempler på denne form for exits for crowdfundede virksomheder i udlandet:

  • Crowdcube: E-Carclub (salg af virksomheden)
  • Crowdcube: Camden Town Brewery (salg af virksomheden).

Alternativt kan en virksomhed også beslutte at udbetale dividende (udbytte). Dette vil typisk ske, når virksomheden vurderer, at der ikke er væsentlige vækstmuligheder, som kræver kapital genereret gennem driften. Generalforsamlingen kan så vedtage at udbetale en del af overskuddet som dividende.

Det er de færreste opstarts-og vækstvirksomheder, som udbetaler dividende.

Værdien af en aktie

Aktiens værdi afhænger af en række forhold.

Går det godt for virksomheden, stiger værdien – og dermed aktien. Går det mindre godt vil værdien tilsvarende falde.  Aktiens værdi afspejler også den forventede fremtidige værdistigning samt eventuelle udlodninger i form af udbytte, tegningsretter etc. Endelig er aktier ofte sektorfølsomme. Går det generelt godt for den sektor, som selskabet arbejder indenfor, vil det også kunne afspejle sig i aktiens værdi. Endelig vil værdien af en børsnoteret aktie svinge i takt med udbud og efterspørgsel.

Obligationer:

En obligation er et værdipapir, der giver en låntager (obligationsudsteder) mulighed for at skaffe lånekapital. Ejeren af en obligation er långiver (investor).

En obligation bliver typisk udstedt af staten og realkreditinstitutioner, men obligationer udstedt af  virksomheder forekommer også. De kaldes også virksomhedsobligationer. Udstederen af obligationen forpligter sig ved udstedelsen til at betale en række ydelser til ejeren af obligationen. Disse ydelser skal gå til dækning af renter og afdrag på den lånte kapital.

Investors risiko består væsentligst i at låntager fremadrettet ikke er i stand til at betale renter og afdrag. Denne risiko er størst for virksomhedsobligationer, hvor en virksomhed kan blive insolvent og dermed ikke kan honorere sine forpligtelser.

Realkreditobligationer i Danmark må anses for meget sikre, da der aldrig har været tab for obligationsejerne. Det samme gælder Danske Statsobligationer siden 1813.

Risiko afspejles i obligationsrenten, som derfor typisk er højere på virksomhedsobligationer set i forhold til stats- eller realkreditobligationer.

Værdien af en obligation

Obligationer har en vis løbetid, som fortæller, hvornår den sidste betaling forfalder. Derudover har en obligation en rentesats, der angiver, hvordan restgælden forrentes. Rentesatsen kan være fast – eller kan svinge ud fra f.eks.et index eller diskontoen. Obligationer prisfastsættes efter en kurs. Kursen udtrykker prisen, der skal betales for obligationen. Obligationskurser (markedsværdien) kan svinge. Markedsværdien afhænger af udbud og efterspørgsel. Og såfremt der er tale om en fastforrentet obligation, så vil værdien svinge med det generelle renteniveau.  Når renten stiger falder den fastforrentede obligation i værdi og modsat stiger den i værdi, når renten falder. Jo længere restløbetid en fastforrentet obligation har, jo mere rentefølsom er den.

Danske stats- og realkreditobligationer er børsnoterede og kan frit omsættes. Virksomhedsobligationer kan være børsnoterede, men kan også være unoterede. Unoterede virksomhedsobligationer vil typisk ligesom unoterede aktier være vanskelige at sælge – de er dermed illikvide.

Tilbagebetaling af obligationer

Ved enhver udstedelse af en obligation fastsættes der nogle tilbagebetalingsvilkår. Heri skal det beskrives efter hvilket princip, afviklingen af lånet skal ske. Afviklingen kan foregå som et annuitetslån, hvilket vil sige et antal lige store ydelser i lånets løbetid bestående af renter og afdrag. Dette ses typisk for realkreditobligationer.
Det kan dog også foregå som et stående lån, hvor afvikling sker gennem løbende rentebetalinger og så indfrielse med et enkelt afdrag, der sker ved lånets udløb. Dette ses ofte ved statsobligationer.
Der findes ingen tommelfingerregel for afvikling af obligationer udstedt af erhvervsvirksomheder, så begge varianter kan forekomme.

Konvertible obligationer

Ved en konvertibel obligation forstås en obligation udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren (obligationsejeren) en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter, enten på et bestemt tidspunkt eller under bestemte omstændigheder. Disse vilkår kan variere fra virksomhed til virksomhed og vil fremgå af udbudsmaterialet

Ejeren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter, eller kræve den indfriet ved kontant betaling ved udløbet.

Konvertible obligationer indeholder dermed både en fordring imod selskabet på obligationens pålydende og en ret for obligationsejeren (kreditor) til, på et nærmere fastsat tidspunkt, at forlange obligationerne ombyttet med aktier.

Fra investorens perspektiv har en konvertibel obligation en komponent indbygget i sig, som kan øge værdien: Det er i bund og grund en obligation med en aktieoption (dvs, en ret til at få aktier i virksomheden) gemt indeni. Derfor har konvertible obligationer som regel en lavere afkastprocent (rente) pga. muligheden for at bytte obligationen ud med aktier/anparter. Som investor skal man være opmærksom på, at såfremt man konverterer, overgår man fra at være kreditor i selskabet til at være medejer af selskabet. Man mister således sit retskrav på at få obligationsrestgælden og renterne udbetalt – men får til gengæld en ejerandel og dermed andel i en eventuel værditilvækst i selskabet. Tilsvarende er også tabsrisikoen alt andet lige større.

Afslutning

Inden man beslutter sig for at investere i værdipapirer, bør man sætte sig ind værdipapirernes karakteristika samt hvorledes kapitalmarkederne fungerer og søge råd, hvis man er i tvivl. Der er utallige informationskilder på internettet og f.eks. Dansk Aktionærforening afholder jævnligt kurser.